Villa Social logo

VELKOMMEN

TIL VILLA SOCIAL

Villa Social er en velgørende forening med mange års erfaring i at støtte udfordrede anbragte og tidligere anbragte børn og unge i Danmark. Villa Social støtter primært anbragte børn og unge på Josephine Schneiders Børnehjem i København NV samt tidligere anbragte unge tilknyttet værestedet UNG København.

Villa Social ønsker generelt at hjælpe børn og unge, der har behov for ekstra støtte. De børn og unge, vi støtter, kan være udsat for omsorgssvigt, opleve mistrivsel, ensomhed og tilknytning til samfundet - eller generelt have ondt i livet. Villa Social ønsker at give disse unge økonomisk støtte, når familie eller kommune ikke har mulighed for at bidrage.


Villa Social drives af ildsjæle, samarbejder med fagfolk og frivillige samt støttes økonomisk via generøse donationer og sponsorater fra såvel private som virksomheder, herunder indsamlingsaktiviteter som fx Charity Baren.



STØT VILLA SOCIAL

Ønsker du, din virksomhed eller arbejdsplads at støtte Villa Socials indsats for anbragte børn og unge, er du velkommen til at kontakte os på info@villasocial.dk


Vi tager imod småt som stort med kyshånd.


HISTORIEN BAG VILLA SOCIALS LOGO

Villa Socials ambition er at bidrage til at udsatte, sårbare unge bliver deres egen hverdags superhelte – at de igennem støtte får hjælp til at finde deres egne ressourcer og "superkræfter", så de selvstændigt kan klare sig selv og løse livets udfordringer og bump på vejen.


Det røde hjerte over figurens hoved er også en kappe, som skal signalere styrke, kærlighed, beskyttelse og dynamik – at den unge er på vej fremad og kan selv med lidt hjælp udefra.


Figuren har superheltens maske på, som også fungerer som en beskyttende hjelm. Figuren har lysende antenner på, så den også kan finde vej i mørket.

Figuren kommer flyvende direkte imod os, med åbne øjne, ind i livet og dets udfordringer, som figuren med fornyet selvtillid sagtens kan klare selv.


Smilet er skævt, men det er der. Den højre side af figuren er med et stort smil og optimisme, hvor kappen står højere. Venstre side illustrerer, at der også er dage, hvor livet spiller mindre godt.


Figuren skal ikke udstråle perfektionisme, men have lidt kant og skævhed, for det er sådan det er at være menneske.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du vide mere om Villa Social eller har du spørgsmål til vores indsats til fordel for udfordrede unge, er du velkommen til at kontakte os. Send os en mail, og vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.